Undervisningen varetages af fysioterapeuter eller psykomotoriske terapeuter, der jævnligt modtager videreuddannelse fra anerkendte profiler, ligesom de bruger hinanden til sparring. Underviserne har alle bestået livredderprøven.
Kursisterne lære at udnytte vandets egenskaber i de forskellige øvelser. Vandets varme og opdrift virker smertelindrende og øger bevægelsesfriheden. Vandet kan også yde modstand i øvelserne, hvilket giver mulighed for at arbejde på flere niveauer. Kurserne foregår i 34 grader varmt vand.
Mht. undervisningstider på såvel Møllestien som MarselisborgCentret om ledige pladser, gældende priser, lukkedage samt reglement og kriterier for brug af bassin kan du finde disse på vores hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte os i vores kontortid.
Vi har endvidere hold, der er specielt tilrettelagt for overvægtige kvinder, der samtidig har problemer i bevægeapparatet.
Undervisningen er særlig tilrettelagt for deltagerne og der er max. 7 deltagere til hver underviser.