Musik på Recept
Musik på recept med professor Peter Vuust
Director of Center for Music In the Brain (MIB)
Professor at the Dept. of Clinical Medicine, Aarhus University (AU)
Tirsdag, den 11.03.25 kl. 19.00 ca. 20.30
Marselisborg Centret, Evald Krogs Gade 9, Aar. C.
deltagerbetaling Kr. 75,00
Tilmelding via hjemmesiden eller mobile Pay 680510
Kontaktperson: Lene Kjellerup, tlf. 2921 8092
mandag – onsdag ml 11.00 og 13.00 eller
info@marselisborgcentretsoplysningskreds.dk
Musik på recept
Har musik en helbredende effekt? Og har musik en gavnlig virkning på vores intelligens, trivsel og mentale sundhed? Peter Vuust giver i dette oplæg et overblik over de seneste års forskning i sammenhængen mellem musik og intelligens, sundhed og trivsel. Han fortæller bl.a. om musiks virkning på vores smerteopfattelse og om hvorfor Parkinson-patienter har lettere ved at bevæge sig til musik.
I et bredere perspektiv er det alment anerkendt, at musik generelt har en positiv virkning på sundhed og trivsel. Undersøgelser viser f.eks., at musik kan reducere stress og øge effekten af fysisk træning. Desuden kan musik medvirke til at opretholde god motorik, velbefindende og åndsfriskhed hos ældre.
Musik er på mange områder et effektivt og fleksibelt supplement til traditionel medicinsk behandling og har en række fordele: den er billig i brug, kan tilpasses den individuelle patient og har ingen sideeffekter. I disse år ændrer sundhedssystemets holdning til musik sig derfor gradvist fra et ”nice to have” til et ”need to have”. I dette foredrag tegner Peter Vuust de store linjer for samspillet mellem musik og sundhed. Han fortæller både om de anvendelsesområder, hvor vi allerede har sikker viden om musiks positive effekt, og om de områder, hvor der stadig er behov for mere forskning.
Alle er velkomne.