vedtægter
Vedtægter
- 1 Foreningens navn er:
Marselisborg Centrets Oplysningskreds
Foreningens hjemsted er Århus kommune
Foreningen er medlem af Dansk Oplysnings Forbund (DOF) og kan vælge at udfærdige samarbejds- og/eller tilknytningsaftaler med relevante handicaporganisationer eller andre oplysningskredse. Eventuelle aftaler skal fremgå af bilag 1 til denne vedtægt.
- 2 Formål
Foreningens formål er at tilbyde folkeoplysende voksenundervisning, for derigennem at øge den enkelte deltagers almene og faglige indsigt og færdigheder, samt at styrke evne og lyst til at tage ansvar for eget liv, og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
Foreningen vil arbejde for at være et naturligt led/samarbejdspartner i lokalsam fundets kultur, -social og sundhedspolitik, for derigennem at skabe de bedste forhold borger og samfund imellem.
Foreningen vil endvidere - med udgangspunkt i ovenstående, samt FN's standard regler om tilgængelighed - arbejde for, at alle borgere, får lige adgang til folkeoplysende voksenundervisning.
- 3 Medlemmer
stk. 1 Som medlemmer kan optages alle over 18 år, som kan tilslutte sig foreningens formål.
stk. 2 Medlemskabet er gyldigt, når medlemmet har opfyldt kontingent forpligtelsen. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen.
- 4 Deltagere
Deltagere er alle, som i foreningen betaler for tilskudsberettiget undervisning under folkeoplysningsloven. Deltagerbetalingen fastsættes af bestyrelsen.
- 5 Generalforsamling
stk. 1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af april måned. Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel meds angivelse af dagsorden ved brev til medlemmerne eller ved opslag/annoncering.
stk. 3 Stemmeberettigede på generalforsamlingen er ethvert medlem af foreningen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt
stk. 4 Alle medlemmer, som møder op på generalforsamlingen, eller som på forhånd
har givet skriftligt tilsagn om at ville modtage valg, er valgbare
stk. 5 Afstemning sker skriftligt hvis blot et medlem ønsker det.
stk. 6 Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal.
stk. 7 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:
- valg af dirigent
- valg af referent
- valg af 2 stemmetællere
- beretning fra bestyrelsen
- forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab
- fastsættelse af medlemskontingent.
- behandling af indkomne forslag
- valg til bestyrelse og suppleanter hertil
- valg af revisor og suppleant hertil
- eventuelt
stk. 8 Indkomne forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer fra medlemmer skal være bestyrelsen i hænde senest 3 måneder før generalforsamlingen.
§ 6 Ekstraordinær Generalforsamling
stk. 1 Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/6 af medlemmerne fremsætter skriftligt begrundet anmodning om det overfor formanden.
Generalforsamlingen afholdes senest 4 uger efter modtagelse af anmodningen.
stk. 2 Indkaldelse sker skriftligt med 8 dages varsel med angivelse af motiveret dagsorden.
§ 7 Valg af deltagerrepræsentant til bestyrelsen
stk. 1 Valgmøde for deltagerne afholdes en gang årligt før generalforsamlingen. Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden ved brev til deltagerne eller ved opslag/annoncering.
stk. 2 Valgbar og stemmeberettiget er enhver deltager over 18 år, for hvilken der er betalt for tilskudsberettiget undervisning for den aktuelle sæson. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
stk. 3. Der vælges en repræsentant og en suppleant
stk. 4 Deltagerrepræsentanten indtræder i bestyrelsen ved det konstituerende møde efter generalforsamlingen og udtræder umiddelbart efter den følgende ordinære generalforsamling.
§ 8 Bestyrelse
stk. 1 Foreningens arbejde ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, som sammensættes således:
Et bestyrelsesmedlem vælges blandt foreningens deltagere jf. § 7 stk 2
Øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges blandt foreningens medlemmer på generalforsamlingen
Såfremt det ikke er muligt at vælge en deltagerrepræsentant jf. stk. lb vælges bestyrelsesmedlemmet blandt foreningens medlemmer jf. stk. 2
stk. 2 Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år. Dog er bestyrelsesmedlemmet valgt blandt foreningens deltagere valgt for 1 år jf. § 7 stk. 4.
stk. 3 Der vælges 1 - 2 suppleanter for 1 år.
stk. 4 Bestyrelsen konstituerer sig efter generalforsamlingen og vælger formand, næstformand og kasserer.
stk. 5 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og kan vælge at invitere repræsentanter fra de organisationer, der er i henhold til §1 er udarbejdet samarbejds- eller tilknytningsaftale med.
stk. 6 Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden finder det fornødent, eller når mindst 2 af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, kræver det.
stk. 7 Ved indkaldelse til bestyrelsesmøde skal dagsorden angives, og bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal inklusive formanden eller næstformanden er til stede. I tilfælde af stemmelighed afgør formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme udfaldet.
stk. 8. Bestyrelsen ansætter foreningens daglige leder jf. § 9.
§ 9 Daglig ledelse
Den daglige leder varetager den daglige ledelse under ansvar overfor bestyrelsen og efter de af bestyrelsen fastsatte vilkår.
§ 10 Økonomi, regnskab og revision
stk. 1 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
stk. 2 Foreningsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik.
stk. 3 Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.
§ 11 Tegning og hæftelse
stk.1 Foreningen tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening. Ved formandens forfald tegnes foreningen af næstformanden og to bestyrelsesmedlemmer i forening.
stk.2 Daglig leder kan meddeles fuldmagt til at modtage indbetalinger og afholde forpligtelser.
stk. 3 Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den til enhver tid værende formue.
§ 12 Eksklusion
Bestyrelsen kan træffe beslutning om eksklusion af et medlem, hvis medlemmet efter bestyrelsens begrundede vurdering ikke optræder i overensstemmelse med foreningens formålsbestemmelse. Eksklusionen kan tidligst ske efter et varsel på 14 dage, hvor pågældende forhold påtales og begrundes skriftligt. Endelig beslutning træffes af generalforsamlingen på førstkommende generalforsamling.
§ 13 vedtægtsændring
stk. 1 Foreningens vedtægter kan kun ændres på foreningens generalforsamling.
stk. 2 Forslag til vedtægtsændringer skal foreligge skriftligt og i øvrigt opfylde bestemmelserne i vedtægtens § 5, stk. 8.
stk. 3 Vedtægtsændringer besluttes ved 2/3 stemmeflertal.
§ 14 Opløsning
stk. 1 Til foreningens opløsning kræves 2 generalforsamlinger med mindst 1 måneds mellemrum.
stk. 2 Opløsningen skal på den første generalforsamling vedtages med mindst¾ af de afgivne stemmer, og på den efterfølgende generalforsamling med almindelig stemmeflerhed.
stk. 3. Hvis foreningens generalforsamling beslutter at opløse foreningen, tilfalder foreningens aktiver almennyttigt arbejde efter generalforsamlingens beslutning.
stk. 4 Det er den sidste og endelige generalforsamling, der tager stilling til evt. aktivers anvendelse, jf. stk. 3.
§ 15 Ikrafttræden
Vedtægterne har virkning umiddelbart efter vedtagelse på foreningens generalforsamling.
Vedtægterne er godkendt på foreningens generalforsamling i 2017.